Start
Nyheder
Om HBH
Medlemmer
Nye medlemmer
Bestyrelsen
Torvegrupper
Juletræ
Arrangement
Arkiv
Vedtægter
Kontakt
Godt nytår

HBH Handels- og Erhvervsforeningen ønsker alle vore medlemmer og alle vore kunder et rigtig glædeligt nytår. Vi ser frem til et spændende år med en masse gode muligheder for at forbedre vores lokale handelsmiljø til gavn for både os selv og vore kunder. Store udfordringer og spændende muligheder er i vente for os alle.

December 2005:

Digitale lønsedler

Siden 1. september 2005 har der været mulighed for, at offentlige og private arbejdsgivere kan underrette ansatte digitalt om indeholdt A-skat mv. Det vil i realiteten sige, at der er mulighed for at udarbejde og udlevere en digital lønseddel, f.eks. via personlig e-mail, til den enkelte medarbejder. Persondatalovens krav om datasikkerhed skal overholdes. Uvedkommende må altså ikke have adgang til den digitale lønseddel, og medarbejderen skal have mulighed for at udskrive eller videresende meddelelsen, uden at der er risiko for, at oplysningerne kommer uvedkommende til kendskab. Skatteministeriet har udstedt en ny kildeskattebekendtgørelse, nr. 993 af 19. oktober 2005, som uddyber reglerne.

Den årlige oplysningsseddel bortfalder

Fra og med den 1. januar 2006 er virksomhederne ikke længere forpligtet til at sende en kopi af den årlige oplysningsseddel til medarbejderne om de oplysninger, som er indberettet til SKAT. Det er dog en betingelse, at virksomhedernes indberetninger til SKAT sker inden nogle fastsatte tidsfrister. Overholdes fristerne ikke, skal virksomhederne fortsat underrette den enkelte person om de indberettede oplysninger. Loven har virkning for indberetninger, der skal foretages til SKAT efter den 1. januar 2006.

Ny markedsføringslov

Der er indgået en politisk aftale om en ny markedsføringslov. De vigtigste ændringer er:

  • Forbrugerombudsmanden skal føre tilsyn med prismærkningsreglerne
  • Mængdebegrænsning og tilgift bliver tilladt
  • Det offentliges udbud af ydelser på markedet kommer ind under loven
  • Øget fokus på skjult reklame og reklame over for børn og unge.
Hav styr på arbejdsmiljøet, før Arbejdstilsynet kommer på besøg

Arbejdstilsynet skal besøge alle danske virksomheder. Men mange virksomheder er ikke parate til besøget, og det giver administrativt besvær samt kan have økonomiske konsekvenser for virksomhederne. Klarer virksomheden ikke kontrollen, vil det medføre en skærpet overvågning fra Arbejdstilsynet. Der er derfor gode grunde til at få styr på arbejdsmiljøet før besøget.

Omkring 60 pct. af alle de virksomheder, Arbejdstilsynet besøger, klarer ikke screeningen første gang. De fleste, fordi arbejdspladsvurderingen (APV) ikke er i orden, eller fordi sikkerhedsarbejdet ikke er organiseret, som påkrævet.

For langt de fleste virksomheder er det blot nogle få grundlæggende forhold, der skal på plads, for at der kommer styr på arbejdsmiljøet. 

Der er mange steder at hente hjælp omkring APV. Se bl.a. Arbejdstilsynets hjemmeside http://www.at.dk

Socialt engagement giver gevinst på bundlinjen

Små og mellemstore virksomheder kan med fordel satse på deres sociale engagement.

Undersøgelser viser, at det ikke bliver en merudgift, hvis virksomheden gør en ekstra indsats i forhold til medarbejdere, lokalsamfund eller miljøet. Det kan tværtimod give virksomhederne bedre tal på bundlinjen, skærpe deres konkurrenceevne og stille dem bedre over for globaliseringens udfordringer.  

Derfor laver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med støtte fra EU’s Socialfond et undervisningsforløb rettet mod 12.000 medarbejdere fra små og mellemstore virksomheder i Danmark. Hensigten er at stille nogle gratis værktøjer om socialt engagement til rådighed for virksomhederne.

I den forbindelse søges der interesserede virksomheder, som vil indgå i den første afprøvning af undervisningen i februar og marts 2006. Her vil der være konsulenter til stede, der kan yde gratis bistand til implementering af værktøjer i lige netop din virksomhed.

Interesserede, der kunne tænke sig at deltage i afprøvningen af undervisningsforløbet, skal kontakte Ole Steen Olsen fra Dansk Handel og Service på telefon 3374 6000 eller e-mail oso@dhs.dk.

November 2005:

Velkommen til nye medlemmer

HBH byder Tæppeland velkommen

Husk at få sikret dit .eu domæne

Præ-registrering af .eu domæner starter den 7. december 2005. Det betyder, at hvis du eller din virksomhed har et ønske om at få jeres eget .eu domæne (navn.eu), skal I huske at få sikret jeres navne allerede fra den 7. december 2005.

Registrering af domænenavne skal ske gennem udpegede registratorer. Listen over godkendte registratorer findes her: http://list.eurid.eu/registrars/ListRegistrars.htm?lang=en 

Kommunernes adgang til regres forsvinder

Regeringen har i forbindelse med finanslovforliget indgået aftale med Dansk Folkeparti om, at kommunernes adgang til regres for sygedagpenge i forbindelse med arbejdsskader fjernes. I dag er det sådan, at kommunerne kan kræve den udbetalte refusion tilbage, hvis det viser sig, at arbejdsgiver kan gøres ansvarlig for arbejdsskaden. Dansk Handel & Service har længe kæmpet for at få denne regresadgang fjernet. Lovforslaget er endnu ikke formelt fremsat. Det vides derfor ikke, hvornår lovændringen træder i kraft.

Personer ansat i fleksjob undtages fra beskæftigelseskravet i sygedagpengeloven

Regeringen har fremsat et lovforslag, der betyder, at personer i fleksjob ikke længere skal opfylde beskæftigelseskravet i forhold til kommunen på 120 timer over 13 uger, for at arbejdsgiveren har krav på refusion af sygedagpenge. Det betyder, at arbejdsgiveren også har krav på refusion, selvom medarbejderen kun har været ansat i meget kort tid. Formålet med lovforslaget er at fremme udbredelsen af fleksjob. Lovforslaget forventes vedtaget, og ændringen træder i kraft pr. 1. januar 2006, så den gælder for sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er den 1. januar 2006 eller senere.

Dagpengesatser

Sygedagpengesatser (gældende fra 02.01.2006)

Pr. uge         kr.   3.332,00

Pr. time        kr.       90,05

Svarende til  kr. 14.438,67 pr. måned

Forsikring i henhold til sygedagpengelovens § 27:

Efter sygedagpengeloven er mindre arbejdsgivere ikke forpligtet til at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden på 14 dage bortset fra 1. sygedag, hvis de har tegnet forsikring og betaler en præmie.

De nye satser er følgende:

Optagelse i forsikringsordningen i 2006: Lønsummen må max. være kr. 5.831.000 i 2005.

Udelukkelse fra forsikringsordningen i 2006 vil finde sted, hvis lønsummen overstiger kr. 7.197.120 i 2005.

Forsikringspræmie 0,67 pct. indtil 31. marts 2006. Satsen for perioden fra 1. april 2006 til 31. marts 2007 offentliggøres omkring årsskiftet 2005/2006.

 

Arbejdsløshedsdagpenge:

(Gældende fra 02.01.2006)           Pr. dag                            Pr. uge

Fuldtidsforsikrede                        kr. 667,00                        kr. 3.335,00

Deltidsforsikrede                         kr. 445,00                        kr. 2.225,00

G-Dage:

G-dagpengesatser (gældende fra 02.01.2006)

En hel G-dag   kr.  667,00

En halv G-dag  kr.  334,00

Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende fra 1. fraværsdag:

For personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der har tegnet frivillig forsikring med ret til dagpenge fra 1. fraværsdag, udgør den årlige præmie for forsikringsåret 1. april 2005 til 31. marts 2006:

 

1/1 sats (dagpengenes højeste beløb)                        kr. 3.109,00*

2/3 sats (2/3 af dagpengenes højeste beløb)               kr. 2.012,00*

*Satsen for perioden fra 1. april 2006 til 31. marts 2007 offentliggøres omkring årsskiftet 2005/2006.

 

Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende fra 3. fraværsdag:

For personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der har tegnet frivillig forsikring med ret til dagpenge fra 3. fraværsdag, udgør den årlige præmie for forsikringsåret 1. april 2005 til 31. marts 2005:

 

1/1 sats (dagpengenes højeste beløb)                        kr. 2.073,00

2/3 sats (2/3 af dagpengenes højeste beløb)               kr. 1.341,00

*Satsen for perioden fra 1. april 2006 til 31. marts 2007 offentliggøres omkring årsskiftet 2005/2006.

Ferieplanlægning i julen

Hvis virksomheden ønsker, at medarbejderne skal holde ferie i juledagene, skal dette varsles med en måned, hvis der er tale om restferie eller feriefridage. Virksomheden bør derfor allerede nu varsle eventuelle ferie- og feriefridage. Restferie og feriefridage kan holdes enkeltvis og behøver således ikke at ligge i sammenhæng.

 

Hvis virksomheden holder lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår, bestemmer ferieloven, at arbejdsgiveren skal fastsætte, at lønmodtageren holder ferie i disse dage, hvis lønmodtageren har optjent mere end 15 feriedage. Fastsætter arbejdsgiveren ikke ferien, skal arbejdsgiveren betale lønmodtagerens løn for de pågældende dage.

 

Oktober 2005:

Ændring af arbejdsmarkedsfondsloven

En ny lovbekendtgørelse, nr. 863 af 2. september 2005, medtager de ændringer i arbejdsmarkedsfondsloven, der er vedtaget i folketingsårene 2002-2003, 2003-2004 og 2004-2005. Ændringen indeholder følgende hovedelementer:

·         Lønmodtagere, som er beskæftiget i Danmark for en udenlandsk arbejdsgiver uden hjemting eller fast driftssted her i landet, og som dermed er omfattet af dansk social sikringslovgivning, skal nu betale dansk arbejdsmarkedsbidrag

·         Fuldt skattepligtige lønmodtagere, der er omfattet af dansk social sikringslovgivning, og som arbejder i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, skal nu betale dansk arbejdsmarkedsbidrag

·         Tilsvarende gælder for fuldt skattepligtige personer, som modtager honorarer m.v., når arbejdet er udført i udlandet

·         Arbejdsgiveres indbetalinger på tidligere ansattes pensionsordninger er nu omfattet af bidragspligten

 

Barsel

Regeringen har fremsat lovforslag om en central  barselsudlignings-ordning. Ifølge lovforslaget kommer ordningen til at omfatte alle arbejdsgivere på det private arbejdsmarked, som ikke er omfattet af en decentral udligningsordning.

Bidraget til den centrale ordning vil udgøre omkring 900 kr./årligt. Den centrale ordning forventes at træde i kraft 1. oktober 2006. Refusionsbeløbet udgør maksimalt 47.000 kr. pr. barsel.

 

Velkommen til nye medlemmer

HBH byder Brønshøj Smørrebrød velkommen

 

Stort tillykke til lokal virksomhed:

City El-Service A/S har som den første modtaget den nystiftede EFU-Pris. 

EFU Prisen blev indstiftet i foråret i forbindelse med at ELFO sammen med Dansk El-Forbund modtog en anden pris - Lloyd's-prisen - for en kampagne for at skaffe flere praktikpladser til elektrikkerlærlinge. EFU-prisen er på 5 x 10.000 Kr. og uddeles til virksomheder der bl.a. har  

- ydet en bemærkelsesværdig indsats i forbindelse med integration 

- ydet en ekstraordinær indsats for at skabe ekstra praktikpladser 

- en bevidst uddannelsesplanlægning for virksomhedens lærlinge.

Grunden til at det netop blev vores lokale City El-Service der modtog EFU-prisen, er at virksomheden gennem flere år har gjort en særlig indsats for at hjælpe elever, som har problemer. Det kan være mange forskellige problemer, fx. elever der er bogligt svage, har en bestemt sygdom eller bare at de oplever problemer pga. deres navn. City El-Service synes det er naturligt at tage hånd om de "skæve lærlinge", men virksomheden forlanger stadig at eleverne gør en helhjertet indsats.

Nyt planlægningsværktøj – www.elevplan.dk

www.elevplan.dk er et elektronisk planlægningsværktøj, som erhvervsskolerne stiller til rådighed for virksomheder, der uddanner elever. På elevplan.dk får virksomheden større indsigt i elevens uddannelsesforløb og indhold. De kan følge med i, hvornår elevens skoleperioder ligger samt bruge elevplan som uddannelsesplan i den praktiske del af elevens oplæring.

De tekniske skoler har længe anvendt elevplan.dk, mens handelsskolerne nu også kommer med. Alle har adgang til www.elevplan.dk. Virksomheder, der har elever, får tilsendt brugernavn og adgangskode fra deres handelsskole.

Integrationspriserne 2005 – kun NMI’s udgave

Ministeriet for flygtninge, Indvandrere og Integration uddeler for fjerde år i træk Integrationspriserne. Priserne gives til særligt vellykkede indsatser, der styrker integrationen af nye borgere i Danmark.

I år har 86 forskellige indsatser ansøgt om eller er blevet indstillet til Integrationspriserne. Priserne uddeles ved et arrangement i Århus torsdag den 10. november 2005. Deltagelse er gratis og tilmelding finder sted på www.inm.dk, hvor der også findes flere oplysninger om arrangementet.

Orlov og barsel

Dansk Handel & Service har netop fået Landsrettens ord for, at forældre ikke frit kan fordele orloven mellem sig på skift i mange perioder, uden der foreligger et samtykke fra en arbejdsgiver.

Sagen udspringer i kølvandet af de ændrede barselsregler i 2002. Konkret vedrørte sagen en optiker, som ønskede at holde orlov hver mandag og tirsdag i mere end et år. Hans ægtefælle skulle så holde orlov onsdag, torsdag og fredag. Virksomheden, som havde optikeren ansat, havde ikke driftsmæssigt mulighed for at tilbyde orlov på deltid, da det blandt andet ikke ville være muligt at finde en kvalificeret erstatningsarbejdskraft til at vikariere to dage om ugen. På denne baggrund afslog virksomheden optikerens ønske. Landsretten udtalte, at der ikke er støtte i hverken loven eller dens forarbejder til en så vidtgående fortolkning af ligebehandlingslovens regler. Dansk Handel & Service fik derfor medhold i, at optikeren ikke havde ret til at kræve at være fraværende hver mandag og tirsdag.

For mere information om dommen henvises til www.dhs.dk

 

SSH inviterer til medlemsarrangement

SSH - Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger. Inviterer bl.a. HBH's medlemmer til møde den 27. Oktober i Vanløse Kulturhus. Emnet er "Lad os passe din virksomhed når du holder fri" se invitation og  Læs mere her

Ændrede regler for Dankort - godt nyt til dem der stadig har en "fluesmækker"

Alle forretninger, der modtager Dankort, vil den 4. oktober 2005 modtage et brev fra PBS, som oplyser om abonnementet for at modtage Dankort. Fremover vil PBS have kontakten til forretningerne og opkræve det årlige abonnement. Abonnementet er ikke momsbelagt.

Eksisterende Dankort-aftaler vil blive overdraget til PBS fra medio januar 2006. Forretningerne behøver ikke foretage sig noget i den anledning, da bankerne forestår det praktiske.

Pengeinstitutterne har, efter kritik fra bl.a Dansk Handel & Service af det klart utilfredsstillende forløb omkring af introduktionen af chipdankortet, meddelt, at der kommer positive ændringer i vilkårene for betalingsmodtagernes (butikkernes) modtagelse af Dankort:

·         Betalingsgarantien ved falske kort forlænges to år. Det betyder, at hvis et falsk Dankort anvendes i en forretning, dækker pengeinstitutternes betalingsgaranti indtil 1. januar 2008. Efter denne dato dækker garantien kun, hvis forretningen har læst chippen på Dankortet.

·         Notaløsningen (fluesmækkeren) ophører ikke som oprindelig planlagt 1. januar 2006, men udfases successivt i takt med, at de cirka 12.000 nota-forretninger omlægges til andre løsninger. Betalingsgarantien for notaløsninger opretholdes frem til 1. januar 2007.

 

Integrationspriserne 2005 – kun NMI’s udgave

Ministeriet for flygtninge, Indvandrere og Integration uddeler for fjerde år i træk Integrationspriserne. Priserne gives til særligt vellykkede indsatser, der styrker integrationen af nye borgere i Danmark.

I år har 86 forskellige indsatser ansøgt om eller er blevet indstillet til Integrationspriserne. Priserne uddeles ved et arrangement i Århus torsdag den 10. november 2005. Deltagelse er gratis og tilmelding finder sted på www.inm.dk, hvor der også findes flere oplysninger om arrangementet.

 

Nyt planlægningsværktøj – www.elevplan.dk

www.elevplan.dk er et elektronisk planlægningsværktøj, som erhvervsskolerne stiller til rådighed for virksomheder, der uddanner elever. På elevplan.dk får virksomheden større indsigt i elevens uddannelsesforløb og indhold. De kan følge med i, hvornår elevens skoleperioder ligger samt bruge elevplan som uddannelsesplan i den praktiske del af elevens oplæring.

De tekniske skoler har længe anvendt elevplan.dk, mens handelsskolerne nu også kommer med. Alle har adgang til www.elevplan.dk. Virksomheder, der har elever, får tilsendt brugernavn og adgangskode fra deres handelsskole.

 

September 2005:

Vedr. materiale til flyer i forbindelse med BY NIGHT - deadline er 02.11.05 !!!

Ændrede regler for Dankort

Pengeinstitutterne har efter kritik fra Dansk Handel & Service af det klart utilfredsstillende forløb omkring af introduktionen af chipdankortet meddelt, at der kommer positive ændringer i vilkårene for betalingsmodtagernes (butikkernes) modtagelse af Dankort:

  • Betalingsgarantien ved falske kort forlænges to år. Det betyder, at hvis et falsk Dankort anvendes i en forretning, dækker pengeinstitutternes betalingsgaranti indtil 1. januar 2008. Efter denne dato dækker garantien kun, hvis forretningen har læst chippen på Dankortet.
  • Notaløsningen (fluesmækkeren) ophører ikke som oprindelig planlagt 1. januar 2006, men udfases successivt i takt med, at de cirka 12.000 nota-forretninger omlægges til andre løsninger. Betalingsgarantien for notaløsninger opretholdes frem til 1. januar 2007.

Pengeinstitutterne har besluttet fremover at centralisere indløsningen af Dankort hos PBS. Alle betalingsmodtagere (butikker) vil medio oktober måned modtage brev fra PBS, hvoraf det fremgår, at indløsningen af Dankort er samlet her. Samtidig vil butikkernes abonnement for at modtage Dankort blive meddelt, og de aktuelle abonnementssatser for den enkelte butik vil fremgå.

PBS har nu påtaget sig ejerskabet til chipdankortet og de problemer, der har været. I samarbejde med detailhandlen, leverandører til systemet, et eksternt konsulentfirma m.fl., vil der blive nedsat en projektgruppe, der skal undersøge problemerne med at bruge chippen. Der vil blive udarbejdet nogle standardløsninger til installation af chipterminaler i forretningerne. Et samlet ejerskab til problemerne hos PBS bevirker samtidig, at butikkerne kan rette evt. spørgsmål vedrørende chipdankort til PBS.

Arbejdstilsynets screeningsbesøg - Nu burde alle snart have styr på det !!!

Arbejdstilsynet er - som alle snart burde vide - i gang med at screene alle danske virksomheders arbejdsmiljø. Screeningen har vist, at der er mange virksomheder, som ikke har lavet en APV, og der er mange steder, hvor APV’en ikke er i orden. Hvis Arbejdstilsynet finder virksomheder, som ikke har orden i deres APV, kan det medføre, at der afgives et påbud om, at virksomheden skal indhente arbejdsmiljørådgivning. Derfor er det vigtigt, at have styr på sin arbejdspladsvurdering. Ifølge loven skal APV bestå af følgende elementer:

§         Identifikation og kortlægning - hvor I finder frem til, om der er nogle arbejdsmiljøproblemer.

§         Beskrivelse og vurdering - hvor I beskriver årsagerne til problemerne og dernæst angiver løsning på problemerne.

§         Inddragelse af sygefravær - hvor I vurderer, om der er nogle arbejdsmiljøproblemer som medvirker til sygefravær.

§         Prioritering og handlingsplan - hvor I beslutter, i hvilken rækkefølge problemerne skal løses samt hvordan, hvornår og af hvem.

§         Opfølgning - hvor I følger op på, om handlingsplanen overholdes, og om de iværksatte løsninger har løst problemet.

 

Bruttolønsaftaler/fleksible lønpakker – ny skattepraksis

Skatteministeriet har oplyst, at der fremover ikke stilles krav om, at en lønnedgang i forbindelse med en bruttolønsordning også skal have virkning for beregning af f.eks. pension og ferie.

Bruttolønsordninger er kendetegnet ved, at medarbejderen modtager et lempeligt beskattet personalegode, som arbejdsgiveren betaler, mod at medarbejdere accepterer en tilsvarende bruttolønsnedgang.

For at anse bruttolønnedgangen for reel, har det hidtil været et krav, at lønnedgangen skulle have effekt for alle lønelementer, som beregnes på baggrund af bruttolønnen, herunder pension og ferietillæg.

Fremover vil virksomheden og medarbejderen kunne aftale, at lønnedgangen ikke skal have effekt for f.eks. beregningsgrundlaget for pension og ferie.

Den nye praksis ændrer ikke de grundlæggende krav til, at lønnedgangen skal være fremadrettet og reel, samtidig med at arbejdsgiveren stiller personalegodet til rådighed og har den økonomiske risiko ved ordningen.

 

Ny regler for Sygefravær

Undgå at miste sygedagpenge. Medarbejderen skal udfylde et oplysningsskema, som kommunen sender, når medarbejderen bliver langtidssygemeldt (over 14 dage). Fristen er otte dage. Hvis medarbejderen ikke indsender skemaet, mister arbejdsgiveren retten til refusion af sygedagpenge.

Kommunen har ikke pligt til at advare arbejdsgiveren på forhånd, hvis en medarbejder ikke indsender skemaet, eller hvis medarbejderen ikke møder op til et opfølgningsmøde i kommunen. Derfor er det vigtigt at arbejdsgiveren holder tæt kontakt til både medarbejder og kommune. Derudover er det en god ide hvis arbejdsgiveren på forhånd informere medarbejderen om kravene og konsekvenserne ved ikke at overholde de regler som kommunen stiller.

Kommunerne skal også fremover i højere grad anvende delvise raskmeldinger af medarbejderne for at få dem hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Det er de nye og detaljerede lægeerklæringer der er udgangspunkt i vurderingen om hvornår og hvordan medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet.

Hvis arbejdsgiveren nægter at tage en medarbejder tilbage på deltid, risikerer arbejdsgiveren at miste retten til sygedagpengerefusion. Derudover skal arbejdsgiveren være opmærksom på at medarbejderen ikke bare kan sættes til andet arbejde end det der oprindeligt står i arbejdsbeskrivelsen, med mindre medarbejderen er enig i det.

Smiley-ordning - Screening

Husk det nu !

regler om arbejdsmiljø

1. januar 2005 er et sæt nye regler om arbejdsmiljø trådt i kraft. Det vigtigste mål med reformen er, at virksomhederne selv skal kunne håndtere deres arbejdsmiljø. En konsekvens af de nye regler er, at Arbejdstilsynet i fremtiden skal koncentrere sig om de virksomheder, der har de største problemer med arbejdsmiljøet – og bruge mindre tid på at kontrollere de arbejdspladser, hvor tingene er i orden.

Alle virksomheder skal gennemføre APV - minimum hvert 3. år. Det siger loven!

Reglerne medfører:

  • At alle arbejdspladser skal screenes

  • At BST-pligten ophører

  • At Arbejdstilsynet kan give nye typer påbud

  • At der indføres en smiley ordning

  • At sygefravær skal indgå i arbejdspladsvurderinger

I forbindelse med reformen bliver der indført en smiley-ordning for arbejdsmiljø.

  • En grøn smiley betyder, at virksomheden er arbejdsmiljøcertificeret og at den arbejder målrettet og seriøst med sit arbejdsmiljø.

  • En gul smiley betyder, at virksomheden har fået et eller flere påbud med frist for at efterkomme det.

  • En rød smiley betyder, at virksomheden har alvorlige problemer med arbejdsmiljøet og har fået et periodepåbud.

De virksomheder der får en gul og en rød smiley bliver offentliggjort på en liste på Arbejdstilsynets hjemmeside. De virksomheder der får en grøn smiley bliver tilbudt at stå på listen.

Hvis man ikke har fået nogen påbud, men heller ikke har fået er arbejdsmiljøcertifikat, får man ingen smiley.

 

August 2005:

Bestyrelsen byder velkommen til Lone Sølberg fra Dikkedar, Lone overtager den ledige post som suppleant.

PAS PÅ annoncehajer

Der er rigtig mange useriøse annoncehajer, fupforlag og internetportaler, som alle sælger optagelse i fiktive eller måske amatøragtige medier. Både trykte og på Internettet.

Betal aldrig for optagelser og annoncer som du ikke har bestilt. Ifølge forbrugerombudsmanden er kravet ikke gyldigt uden en skriftlig aftale, som du selv har skrevet under på. Du skal heller ikke betale for en annonce du har bestilt - førend du har fået et eksemplar af telefonbogen e.lign (det er ikke nok at se en enkelt side/kopi) eller førend du har set optagelsen på internettet. 

Hvis du ikke kender mediet i forvejen, så undersøg om de har en hjemmeside eller bed sælgeren om at sende dig et eksemplar af bogen, før du eventuelt bestiller en annonce. Notér altid telefonsælgerens navn, firmanavn og telefonnummer. Så ved du hvor du skal klage, hvis du senere modtager falske fakturaer eller uønsket post i det hele taget.

Håndværksrådet har i samarbejde med Foreningen af Danske interbetsmedier FDIM oprettet en hotline for alle virksomheder, der har brug for rådgivning og hjælp imod annoncehajer.

Hotline, tlf: 70 25 37 00

Mandag - torsdag kl. 13-16, Fredag 13-15.

Mailadresse: hajnettet@hvr.dk

hjemmeside: www.hajnettet.dk

 

Velkommen til nye medlemmer

HBH byder S.A.T.Z og Modeudsalg velkommen

 

Alle virksomheder får snart en Nem Konto

I november 2005 træder NemKonto systemet i kraft. Det betyder, at alle virksomheder i Danmark skal have en NemKonto. En NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som det offentlige bruger, når de skal overføre udbetalinger til virksomheden. NemKonto systemet vil indebære, at:

§         virksomheden ikke skal indløse checks fra det offentlige

§         virksomheden kun skal angive og ændre sine kontooplysninger én gang i banken, så har alle myndighederne dem med det samme

§         der bliver færre fejludbetalinger

§         myndighederne skal bruge mindre tid på at opdatere kontooplysninger

Det er hensigten, at Nemkonto systemet senere vil kunne anvendes til udbetalinger fra virksomheder til andre virksomheder og borgere. Du kan læse mere om NemKonto på www.nemkonto.dk

Nyt om kundeklausuler

Vestre Landsret har ved en ny dom ikke fundet anledning til at tilsidesætte en aftalt konventionalbod på kr.100.000 for overtrædelse af en kundeklausul. I det konkrete tilfælde havde medarbejderen efter sin fratræden hos arbejdsgiveren udført arbejde for arbejdsgiverens kunder.

Dommen viser, at det er vigtigt, at virksomheder i forbindelse med indgåelse af klausuler drøfter en eventuel konventionalbod med medarbejderne.

 

Forebyggelse af ludomani

Dansk Automat Brancheforening (DAB) har sammen med Frederiksberg Centret og Center for Ludomani indledt et samarbejde om at forebygge ludomani. Arbejdet støttes af Dansk Handel & Service. Der er udarbejdet tre nye tiltag:

§         Spilleautomater mærkes med opfordringstrekanter, som skal minde spillere om konsekvenserne af deres spillelyst

§         Der opstilles pjecer i landets spillehaller med råd og vejledning om ludomani og behandlingstilbud

§         Virksomhederne tilbydes senere en mulighed for at sende deres ansatte i spillehaller på kurser for at lære om ludomani, og hvordan man evt. kan tage kontakt til personer, der lider af overdreven spillelyst

 

Mærkning af elektronik

Bekendtgørelsen om elskrot betyder, at producenter og importører skal mærke elektroniske produkter. Miljøstyrelsen er meget usikre på, efter hvilke retningslinjer elektronik skal mærkes. Miljøstyrelsen tør dog i dag give følgende retningslinjer:

§         Generelt gælder det, at al elektronik mærkes

§         Lamper til almindeligt husholdningsbrug skal dog ikke mærkes, ej heller de armaturer som anvendes til at skabe lys

§         Hvad angår elektronisk legetøj gælder, at der skal foretages en mærkning af al det legetøj, som kun kan fungere med strøm eller batteri. Legetøjsprodukter, som også kan anvendes uden batterier (ikke elektricitet), som f.eks. dukker med lyd, er ikke omfattet af mærkningskravet

 

Elektronikskrot

EU’s direktiv om elektronikskrot er nu blevet gennemført i Danmark via bekendtgørelse om el-skrot. Bekendtgørelsen betyder, at producenter og importører af elektronik bliver ansvarlige for at betale til indsamling og genbrug af elektronik. Fra og med 13. august 2005 er der krav om, at elektronik skal mærkes efter EN50419 standarden, som er en skraldespand med en bjælke under. Navnet på importør og/eller producent skal samtidig fremgå af mærkningen. Miljøstyrelsen kan dog stadig ikke, til trods for at bekendtgørelsen træder i kraft, give et entydigt svar på de nøjagtige retningslinjer for mærkning. Senest den 1. januar 2006 skal de berørte virksomheder tilmelde sig en affaldsordning, som kan varetage indsamling og genbrug.

Tilmelding kan f.eks. ske via www.elretur.dk. Fra 1. april 2006 starter selve producentansvaret og dermed kravet om betaling for indsamling og genbrug.

SICEF 2005- Forum for fremtiden

SICEF er Skandinaviens førende internationale karrieremesse. SICEF arbejder for at hjælpe virksomheder med rekruttering og profilering over for studerende og dimittender fra alle videregående uddannelser. SICEF sætter i år de små og mellemstore virksomheder i centrum på "SMV Torvet". Undersøgelser viser, at små og mellemstore virksomheder kan opnå store fordele ved at ansætte personer med en videregående uddannelse.

Formålet med SICEF er at skabe mulighed for uformel dialog mellem studerende og kandidater fra landets universiteter og handelshøjskoler og et bredt udvalg af virksomheder, organisationer og skoler. SICEF slår dørene op til Øksnehallen i København d. 29. og 30. september 2005, hvor der bydes på en lang række virksomhedspræsentationer, foredrag og workshops. 

Yderligere oplysninger kan fås på www.sicef.dk

 

Juli 2005:

Hvor varmt må der være?

Brug Arbejdstilsynets regler og vejledninger til at finde ud af, hvor varmt der må være på din arbejdsplads, og hvad du selv kan gøre for at afhjælpe varmen

læs mere her: http://www.at.dk/sw5418.asp

Kan jeres APV tåle dagens lys?

Siden 1. januar har Arbejdstilsynet gennemført et screeningsbesøg i godt 10.600 virksomheder. Mange virksomheder er ”dumpet”, fordi der bl.a. ikke har været styr på arbejdspladsvurderingen (APV). Udover APV tjekker Arbejdstilsynet, om der er en sikkerhedsorganisation (hvis mere end 10 ansatte) og virksomhedens materielle arbejdsmiljø får et tjek (dvs. det fysiske og psykiske arbejdsmiljø).

Det siger loven om APV-opgaven:

§         Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig APV

APV’en skal indeholde følgende elementer:

§         Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold

§         Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, herunder identificering af årsager og mulige løsninger

§         Vurdering af, om der er arbejdsmiljørelateret sygefravær

§         Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer

§         Retningslinier for opfølgning på handlingsplanen

 

APV’en skal være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet.

APV’en skal ajourføres, når der sker ændringer af betydning for arbejdsmiljøet og senest hvert tredje år. Sikkerhedsorganisationen eller de ansatte skal inddrages i udarbejdelsen af APV’en. Dette skal kunne vises med en påtegning.

 

Overtrædelse af en eller flere af ovenstående punkter kan i kombination med andre arbejdsmiljøovertrædelser bevirke, at Arbejdstilsynet udsteder et periodepåbud til virksomheden. Et periodepåbud betyder, at virksomheden skal ud og købe konsulentrådgivning for en længere periode på 1-2 år. Og det kan blive dyrt. 

Læs mere på arbejdstilsynets hjemmeside og se arbejdstilsynets checklister her: http://www.at.dk/sw5588.asp

Betalingskort

Reglerne for gebyrer på internationale betalingskort som Visa, Mastercard, Maestro, Visa Electron, Diners m.fl. i den fysiske handel som butikker, cafeer og restauranter mv. er nu fastlagt.

For dansk udstedte internationale betalingskort gælder, at indløser højst må opkræve 0,4 pct. (max 4 kr.) af transaktionsbeløbet hos betalingsmodtager (butikken) ved betaling med et debetkort. For kreditkort må indløser højst opkræve et gebyr på 0,75 pct. af transaktionsbeløbet. Betalingsmodtager må ikke opkræve gebyr for betalingstransaktionen hos kortindehaver (forbrugeren).

For udenlandske udstedte internationale betalingskort må indløser opkræve gebyr hos betalingsmodtager. Betalingsmodtager må opkræve gebyr for betalingstransaktionen hos kortindehaver (forbrugeren). Opkræver betalingsmodtager gebyr hos kortindehaveren for udenlandsk udstedte internationale betalingskort, må gebyrets størrelse ikke overstige betalingsmodtagers gebyr for betalingstransaktionen til indløser. Betalingsmodtager skal forud for betalingen på tydelig måde oplyse kortindehaver om, hvilke gebyrer der opkræves. Det kan f.eks. ske ved skiltning.

Reglerne findes på Dansk Handel & Service' hjemmeside på

http://www.dhs.dk/cgi-bin/dhs/frontend/browse.do?contentOID=22229&contentType=2&Ad=DankortVilkaar

Ændring af pensionssatserne

Pr. 01.07.2005 er der i en række overenskomster sket ændringer af pensionssatserne:

 

 

Virksomheden

Medarbejderen

I alt

Landsoverenskomsten for kontor og lager (HK)

6,6 pct.

3,3 pct.

9,9 pct.

Landsoverenskomsten for butik (HK)

6,0 pct.

3,0 pct.

9,0 pct.

Reklame og forlagsoverenskomsten (HK)

6,4 pct.

3,2 pct.

9,6 pct.

Bageroverenskomsten for supermarkeder (NNF)

6,6 pct.

3,3 pct.

9,9 pct.

Slagteroverenskomsten for supermarkeder (NNF)

6,6 pct.

3,3 pct.

9,9 pct.

Cafeteriaoverenskomsten (Gastronomgruppen og Hotel- og restaurationsgruppen - RBF)

6,6 pct.

3,3 pct.

9,9 pct.

Teknikeroverenskomsten (Teknisk Landsforbund)

6,6 pct.

3,3 pct.

9,9 pct.

Vikaroverenskomsten, ufaglærte område (SID)

6,6 pct.

3,3 pct.

9,9 pct.

Optikeroverenskomsten (Dansk Funktionærforbund m.fl.)

6,8 pct.

3,4 pct.

10,2 pct.

Ny udgave af Kort om ansættelse af elever - 2005

Mange virksomheder uddanner elever - og flere kan komme til det, hvis de er godkendt som praktiksted og har overblik over reglerne. "Kort om Ansættelse af elever" orienterer generelt og overskueligt om, hvordan der oprettes elevplads i virksomheden, og hvilke forpligtelser arbejdsgiveren har.

Som noget nyt angiver pjecen lønsatserne for elever på Erhvervsgrunduddannelsen (EGU), som er en 2-årig uddannelse på produktionsskole med mulighed for praktik i en virksomhed. Denne uddannelse giver virksomhederne mulighed for at forberede elever med svage boglige og praktiske forudsætninger på en efterfølgende erhvervsuddannelse.

Ved ansættelse af elever er der brug for mange formularer og skemaer, og mange kan også udfyldes via Internettet eller med hjælp fra handelsskoler og tekniske skoler. Derfor indeholder bogen også nyttige hjemmesideadresser. Blanketterne er gengivet bag i bogen sammen med de gældende lønsatser for lærlinge og elever for hele DA/LO-området.

"Kort om Ansættelse af elever" er en del af serien "Kort om...", og er skrevet i et let forståeligt sprog, der gør det nemt og overskueligt at finde frem til svarene. Pjecerne kan derfor være til stor nytte for enhver, der arbejder med de pågældende spørgsmål. Pjecerne ajourføres efterhånden, som reglerne ændres.

Bogen koster 55,00 kr. for medlemmer og 110,00 kr. for ikke-medlemmer ekskl. moms og forsendelse. Den kan bestilles hos Dansk handel & Service- Karin Jensen på 3374 6000 eller kkj@dhs.dk eller på http://www.dhs.dk/cgi-bin/dhs/frontend/browse.do?channelId=-8381

 

Arbejdsgiver blev idømt bod på 4 mio. kr. som følge af fejl i lønudbetalingerne

Arbejdsretten har i en dom fra den 27. juni 2005 fastslået, at fejl i lønudbetalingerne i Københavns Kommune var et overenskomstbrud. Overenskomstbruddet kostede Københavns Kommune en bod på godt 4 mio. kr.  

Dommen viser, at Arbejdsretten ser med stor alvor på arbejdsgivers pligt til at foretage korrekt lønudbetaling, og at det ikke i sig selv kan fritage arbejdsgiver for betaling af bod, at fejl i lønudbetalinger skyldes et mangelfuldt edb-system, som trods omfattende indsats for at få manglerne afhjulpet forsat har givet anledning til omfattende fejl i en lang periode.

Ansøgning om praktikpladspræmien

Arbejdsgiverne skal ikke indsende nogen ansøgning om præmie. Præmien beregnes på grundlag af de oplysninger, AER allerede har fra arbejdsgivernes bidragsfritagelse.

AER udbetaler en præmie til arbejdsgivere, der i et præmieringsår tager flere elever, end arbejdsgiveren gennemsnitligt har haft i de tre foregående præmieringsår. Præmien udgør 20.000 kr. pr. ekstra elev i et år. Dette svarer til ca. 55 kr. pr. dag. Præmien udbetales i 4. kvartal, første gang i 4. kvartal 2005.

Første præmieringsår løber fra den 1. oktober 2004 til den 30. september 2005. De tre præmieringsår, der sammenlignes med ved første udbetaling, løber fra den 1. oktober 2001 til den 30. september 2004. De elever, som giver ret til lønrefusion fra AER, giver også ret til præmie. Der gives ikke præmie for de første 30 dages ekstra elevbeskæftigelse pr. arbejdsgiver. Prøvetiden skal være gået, før eleven indgår i præmieringsgrundlaget.

 

Annoncehajer

Håndværksrådet og Foreningen af Danske Internet Medier, FDIM, er gået sammen i bekæmpelsen af annoncehajer og har oprettet en hotline.

Netop ferieperioden er højsæson for annoncehajerne, som udnytter de intetanende medarbejder i de ferieramte virksomheder til at lave aftaler om annoncering i tvivlsomme virksomhedsregistre. Ud over at annoncehajerne er de rene tidsrøvere for virksomhederne, så kan det også få alvorlige økonomiske konsekvenser for virksomhederne.

FDIM består bl.a. af TDC Forlag, Eniro og Krak, og de har sponsoreret Håndværksrådets hotline, foreløbig for et år 

Hotlinen har telefonnummer 70 25 37 00. Åbningstiden er man.-tors. kl. 13-16, fre. kl. 13-15. Eller send en e-mail på: hajnettet@hvr.dk

På sigt håber Håndværksrådet og FDIM at både Forbrugerombudsmanden og Politiet går mere aktivt ind i kampen mod annoncehajerne, så problemet kan stoppes.

 

Juni 2005:

Præmiering af ekstra praktikpladser

Regeringen har indført en permanent præmieordning til virksomheder, der inden for de sidste tre år har ansat ekstra elever. Præmieordningen kan maksimalt udløse 20.000 kr. Præmien finansieres ved at hæve virksomhedernes AER-bidrag med 140 kr. pr. fuldtidsansat. Ordningen træder i kraft pr. 1. juli 2005. 

Samdrift

Som en del af ”Lov om detailsalg” bliver det fremover muligt at lave samdrift, hvorved der fra alle restaurationer kan ske detailsalg, og fra alle butikker kan ske servering. Forslaget er baseret på, at sker der detailsalg - hvad enten det sker fra en restauration eller en butik - vil reglerne i lov om detailsalg (lukkeloven) være gældende. Tilsvarende vil reglerne i lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv. gælde, så snart der sker servering fra butik.

Nye vilkår for Dankort

Folketinget har nu vedtaget nye regler i betalingsmiddelloven om betaling for virksomhedernes modtagelse af Dankort.

Der indføres en abonnementsmodel, hvorefter bankerne (indløser) kan opkræve en årlig abonnementsbetaling fra virksomheden (betalingsmodtager). Betalingsmodtagerne må ikke længere opkræve gebyrer fra forbrugere, der betaler med Dankort.

 

Der er fastsat tre intervaller:

§         Betalingsmodtagere, der har fra 1 til og med 4.999 årlige Dankorttransaktioner, betaler 500 kr. i årligt abonnement

§         Betalingsmodtagere, der har fra 5.000 til 19.999 årlige fysiske Dankorttransaktioner, betaler 2.700 kr. i årligt abonnement

§         Betalingsmodtagere med mere end 20.000 årlige fysiske Dankorttransaktioner betaler 10.000 kr. i årligt abonnement

 

Abonnementet kan opkræves af indløser ved en eller flere a conto opkrævninger og en endelig afregning. De præcise abonnementsbetalinger fastlægges med tilbagevirkende kraft ved udgangen af året.

For indeværende år er abonnementsbetalingen maksimeret til 5/6 af abonnementsbeløbet, da abonnementsperioden kun dækker marts til december 2005. Det er pengeinstitutterne, der forestår opkrævningen direkte fra de enkelte kunder.

Abonnementet reguleres årligt efter af myndighederne nærmere fastsatte regler. 

Internationale kort

De nye regler om internationale betalingskort som fx Mastercard, Maestro, Visa, Visa Electron, Diners etc. er i øjeblikket i høring. Reglerne, der forventes at træde i kraft fra 1. juli 2005 lægger op til, at det ikke er tilladt for betalingsmodtagere (butikker) at opkræve gebyrer fra forbrugerne ved betaling med dansk udstedte internationale betalingskort.

For udenlandsk udstedte betalingskort vil det være tilladt for betalingsmodtagerne at opkræve gebyr fra kortindehaver. Virksomheden må maksimalt opkræve det et gebyr svarende til det gebyr som butikken betaler til indløser (banken).

Betalingskort ved e-handel

Forbuddet i betalingsmiddelloven mod at overvælte gebyrer på forbrugerne gælder ikke for e-handel. Det er således fortsat tilladt at opkræve gebyrer fra forbrugere, der betaler med Dankort eller internationale betalingskort ved handel på fx Internettet.

 

Virksomhedspant

Det vil i fremtiden blive muligt at tage virksomhedspant i en virksomhed. Virksomhedspant er et "flydende" pant, der kan tages i varelagre, kundefordringer og immaterielle aktiver.

 

Krav om logbog over ansatte

Fra den 15. juni 2005 er der indført regler om, at myndighederne kan tvinge virksomheder til at føre daglig logbog over ansatte, hvis de ikke skønnes at have orden i papirerne vedr. de ansatte.

Det er kun virksomheder, der ikke registrerer de ansatte gennem lønregistrering eller udarbejder ansættelseskontrakter, som kan pålægges krav om at føre logbog.

 

Elektronisk fakturering

Elektronisk fakturering betyder, at alle virksomheder, der sælger til det offentlige, skal sende regninger elektronisk. Dette trådte i kraft 1. februar 2005. 

Hvis man har adgang til internettet, kan man taste fakturaen ind i en fakturaportal på Internettet - det er ligesom en netbank. Hvis man har et økonomisystem, kan man lave en "rigtig" e-faktura.

Hvis ikke man har adgang til Internettet, kan man vælge at sende fakturaen til et "læs-ind-bureau" som så sørger for at fakturaen bliver scannet og videresendt til kunden. Det er gratis for mindre virksomheder.

Fakturaen skal forsat overholde bogførings- og momsloven. Derudover skal der skrives 3 nye oplysninger på fakturaen. Disse oplysninger skal oplyses fra kunden.    

  1. Kundens EAN-nummer (elektronisk postadresse)

  2. Kundens personreference (kontaktperson)

  3. Kundens ordre- eller rekvisitionsnummer

Hvis man skal sende til et "læs-ind-bureau" skal skrive fakturaen som man plejer - helst på computer eller skrivemaskine. Men man kan også skrive den i hånden. Derefter sender man fakturaen til et af nedenstående "Læs Ind" -bureauer:    

  • Data Scanning A/S, "Læs Ind" -service, 0555 Scanning

  • JWN Data A/S, "Læs Ind" -service, Postbox 601, 0900 København C

Det er gratis at bruge et "læs-ind-bureau" hvis man betaler moms kvartårligt, halvårligt eller frivilligt månedligt. Hvis man ikke betaler moms, men lønsumsafgift, må lønsumsafgiften ikke overstige 1,5 mio. kr. 

Læs evt. mere på www.virk.dk/efak

 

Sidste udkald for registrering i Næringsbasen - frist den 1. juli 2005

Alle virksomheder, der årligt sælger eller serverer mad eller drikkevarer direkte til forbrugerne for mere end 50.000 kr. ekskl. moms (pr. forretningssted), skal være registreret i Næringsbasen fra den 1. juli 2005.

Mad og drikkevarer skal forstås som alle produkter, der er bestemt til at blive indtaget af mennesker, bl.a. slik, kaffe, kosttilskud osv. Det betyder, at en del butikker, der normalt ikke betragter sig som fødevarebutikker, fx byggemarkeder og videoudlejningsbutikker, vil være omfattet af ordningen.

Prisen er for at blive tilmeldt er 500 kr. og et årligt gebyr på 500 kr. pr. forretningssted.

Alle virksomheder skal oprettes i registeret, men det er muligt at blive undtaget fra den årlige betaling. Det gælder for virksomheder, der inden for de sidste år har aflagt en revideret årsrapport, og ikke inden for det sidste år er straffet for væsentlige overtrædelser af lovgivningen inden for skatte- og afgiftsområdet. Desuden må virksomheden maksimalt have én væsentlig overtrædelse inden for fødevarelovgivningen pr. tilsynsenhed.

Læs mere på www.dhs.dk eller på www.virk.dk/naeringsbasen.

 

Integrationsprisen 2005

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration uddeler torsdag den 10. november integrationspriserne 2005 for fjerde år i træk.

Priserne gives til særligt vellykkede indsatser, der styrker integrationen af nye borgere i Danmark. Formålet med integrationspriserne er at videreformidle gode erfaringer og anerkende succesfuldt integrationsarbejde.

www.inm.dk findes yderligere information, herunder hvordan man søger, samt hvilke kriterier ansøgningerne vurderes efter. Her findes også ansøgningsskema til priserne.

 

Frit valg af skattecenter

Folketinget har besluttet, at skatteopgaven samles hos én myndighed, men udføres lokalt på 30 skattecentre fordelt i hele landet. Ændringerne vil ske fra 1. november 2005 og fremad. Man forventer, at fusionen på skatteområdet vil betyde, at afgørelser bliver mere ensartede, og forhåbentlig bliver sagsbehandlingstiden kortere på sigt. 

En af de nye muligheder bliver, at virksomheder såvel som borgere frit kan vælge, hvilket skattecenter de vil henvende sig til med spørgsmål eller sager. Både moms- og skattespørgsmål løses som udgangspunkt på alle 30 skattecentre. Der vil også blive oprettet en hotline-funktion til virksomheder, så man hurtigt og nemt kan få svar på  spørgsmål.

Klagestrukturen ændres også væsentligt. Skattesager vil kunne påklages til lokale skatteankenævn, men der vil også være mulighed for at gå direkte til Landsskatteretten. I sager, hvor der har været klageadgang til den lokale told- og skatteregion eller Told- og Skattestyrelsen, vil klagen nu skulle sendes til Landsskatteretten.

Moms på lægeerklæringer pr. 1. april 2005

Fra den 1. april 2005 har en række lægeerklæringer været momspligtige. Det gælder f.eks. lægeerklæringer, hvor arbejdsgiver er rekvirent.

Told & Skat har over for Dansk Handel & Service tilkendegivet, at lægeerklæringer indhentet til brug for arbejdsgiver og betalt af arbejdsgiver er momsfradragsberettiget. For at kunne fradrage momsen skal arbejdsgiver dog sikre, at fakturaen for lægeerklæringen udstedes til virksomheden. Det er desværre i øjeblikket ikke praktisk muligt, idet Dagpengeloven fastlægger, at der ikke skal være kommunikation direkte mellem lægen og arbejdsgiveren, og derfor kan lægeerklæringen ikke faktureres til arbejdsgiver.

Dansk Handel & Service er derfor i dialog med Told- og Skattestyrelsen om, hvordan arbejdsgiveren alligevel sikres retten til momsfradrag. Det bør således ikke få negativ virkning på arbejdsgiverens momsfradragsret, at lægerne ikke kan efterleve fakturareglerne med hensyn til, hvem denne udstedes til. Dansk Handel & Service vil, så snart endelig afklaring foreligger, orientere om resultatet.

Velkommen til nye medlemmer

HBH byder Alstrøm velkommen

 

Obligatorisk skiltning med rygepolitik på restauranter, cafeer, barer mv. fra den 1. juni 2005.

Alle serveringssteder, restauranter, barer, værtshuse, pubber, cafeer og lignende skal tage stilling til, om de vil være helt røgfri, om de vil opdele deres serveringslokaler i ikke-rygeområder og ryge-områder, eller om de foretrækker at tillade rygning. Det er et krav i loven, at serveringsstederne informerer om deres rygepolitik ved synlig skiltning ved indgangen til serveringsstedet.

Bestemmelserne er fastsat i lov nr. 298 af 27. april 2005 om ændring af lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende og i bekendtgørelse nr. 360 af 24. maj 2005 om obligatorisk skiltning om rygepolitik på offentligt tilgængelige serveringssteder.

Maj 2005:

Velkommen til nye medlemmer

HBH byder Dikkedar velkommen

Er din virksomhed parat til Arbejdstilsynets besøg

Arbejdstilsynet screener i denne tid landets virksomheder. Det gælder også detailhandelsvirksomheder. En screening er et hurtigt tjek af virksomhedens arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet tjekker især, om der er: 

§         Udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) 

§         Oprettet en lovlig sikkerhedsorganisation (hvis virksomheden har 10 eller flere ansatte).

 

Lovforslag: Mulighed for digitale lønsedler

Skatteministeren har fremsat et lovforslag, som giver mulighed for at anvende digitale lønsedler. For at en medarbejder kan bevise, at arbejdsgiveren har indeholdt A-skat, har skattemyndighederne hidtil stillet krav om, at medarbejderen skal modtage en skriftlig underretning på papir om dette.

Hvis lovforslaget vedtages - formentlig inden sommeren – vil det fremover være muligt også at underrette den ansatte digitalt.

Virksomheder, der fremover vil underrette medarbejderen digitalt, skal blandt andet sørge for, at dette sker til f.eks. en central elektronisk postkasse eller et andet sted, hvor medarbejderen har mulighed for at gøre sig bekendt med lønsedlen. Desuden skal medarbejderen have mulighed for at videresende lønsedlen til egen digital opbevaring eller udskrive den. De almindelige krav i persondataloven til sikkerheden vedrørende digital kommunikation skal være opfyldt.

Det bliver foreslået, at lovændringen får virkning fra den 1. september 2005.

 

Lovforslag: Udvidelse af adgang til lønindeholdelse for gæld til det offentlige

Skatteministeren har fremsat et lovforslag om forenkling af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige. De gældende regler om lønindeholdelse ved gældsinddrivelse (altså at der kan foretages lønindeholdelse med en procentdel af nettolønnen, dog maksimalt 20 pct.) foreslås ændret, så der ikke længere skal gælde nogen øvre grænse for indeholdelsesprocenten.

Ifølge lovforslaget skal den inddrivende myndighed i alle sager foretage en vurdering af skyldnerens betalingsevne. Med lovforslaget bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for betalingsvurdering og herunder rådighedsbeløb.

Loven forventes at træde i kraft den 1. oktober 2005.

 

Ændring af sygedagpengeloven

Folketinget vedtog den 19. maj 2005 en ændring af sygedagpengeloven. Ændringerne træder i kraft den 1. juli 2005.

Hovedelementerne i lovændringen er følgende:

·         Kommunerne skal have langt større fokus på deltidssygemeldinger. Formålet er at fremme en gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen.

·         En delvis raskmelding/sygemelding medfører en reduktion i refusion af dagpenge svarende til det antal timer, medarbejderen er raskmeldt.

·         Som udgangspunkt besluttes en delvis raskmelding i enighed mellem kommunen, arbejdsgiver og medarbejder. Opnås enighed ikke, kan kommunen selv træffe afgørelse om delvis raskmelding, hvis den vurderer, at gradvis tilbagevenden burde være en mulighed.

·         Hvis en arbejdsgiver, der betaler løn under sygdom, trods den delvise raskmelding ikke kan tage den sygemeldte tilbage på deltid, mister han altså delvisrefusionen.

·         Der kommer nye standardlægeerklæringer. Lægerne skal fremover oplyse, hvilke arbejdsfunktioner den syge ikke kan klare.

·         Kommunens sender et oplysningsskema til den sygemeldte. Skemaet skal udfyldes og returneres inden for en otte dages frist. Overholdes fristen ikke, mistes dagpengeretten og dermed refusionen.

·         Ny procedure for kommunens opfølgning.

·         Kommunen skal orientere virksomheden, hvis den igangsætter arbejdsprøvning, anden revalidering, fleksjob eller førtidspension.

·         Kommunen skal inddrage andre aktører, såsom arbejdsplads, læger, organisationer, sygehuse osv. i opfølgningsarbejdet.

 

Sidste frist for tilmelding til Næringsbasen er 1. juli 2005

Alle virksomheder, der årligt sælger eller serverer mad/drikkevarer direkte til forbrugerne for mere end 50.000 kr. ekskl. moms (pr. forretningssted), SKAL være registreret i Næringsbasen fra den 1. juli 2005.

Mad/drikkevarer skal forstås som alle produkter, der er bestemt til at blive indtaget af mennesker, bl.a. slik, kaffe, kosttilskud osv. Det betyder, at en del butikker, der normalt ikke betragter sig som fødevarebutikker, fx isenkræmmere, byggemarkeder og videoudlejningsbutikker, vil være omfattet af ordningen.

Prisen for at blive tilmeldt næringsbasen er 500 kr., og der skal betales et årligt gebyr på 500 kr. pr. forretningssted.

Alle virksomheder skal oprettes i registeret, men det er muligt at blive undtaget fra den årlige betaling. Det gælder for virksomheder, der inden for de sidste år har aflagt en revideret årsrapport, og ikke inden for det sidste år er straffet for væsentlige overtrædelser af lovgivningen inden for skatte- og afgiftsområdet. Desuden må virksomheden maksimalt have én væsentlig overtrædelse inden for fødevarelovgivningen pr. tilsynsenhed.

se mere her: http://www.naeringsbasen.dk/

Europa Parlamentets forslag trækker arbejdstidsdirektivet i forkert retning

EF-Domstolen har igennem de seneste par år i flere domme fastslået, at den tid, hvor medarbejdere skal stå til rådighed, skal tælles med ved beregningen af 48 timers reglen i arbejdstidsdirektivet. På denne baggrund har Kommissionen foreslået at revidere arbejdstidsdirektivet, således at den del af en rådighedsvagt, hvor der ikke udføres arbejde, ikke skal medregnes. Europa Parlamentet er imidlertid ikke enige med Kommissionen og ønsker den hidtidige retstilstand opretholdt. Europa Parlamentet foreslår endvidere som noget nyt, at for medarbejdere ansat hos flere arbejdsgivere skal arbejdstiden beregnes som den samlede sum af kontrakterne. Det uddybes dog ikke, hvorledes dette skal foregå i praksis. Dansk Handel & Service arbejder imod en sammentælling af arbejdstiden fra forskellige ansættelsesforhold. På linie med Kommissionen vurderer Dansk Handel & Service endvidere, at den inaktive del af rådighedstiden ikke bør medregnes i 48 timers opgørelsen og arbejder for, at Kommissionens forslag om rådighedstiden vedtages.

Europa Parlamentets ændringsforslag til direktivet vurderes på Ministerrådsmøde den 2. juni 2005. Det er Dansk Handel og Service' vurdering, at direktivet ikke vedtages i den nuværende form.

Velkommen til nye medlemmer

HBH byder Dorte's Lingeri, Hyndeskrædderen og Min Søster's Sko velkommen i foreningen.

Medlemsarrangement i efteråret 2005

HBH arrangere den 13. September 2005 et kursus for medlemmerne i skilteskrivning og dekoration. Der kommer mere information inden for kort tid.

Fremtidigt medlemsarrangement

HBH planlægger at afholde et førstehjælpskursus for medlemmerne i foråret 2006. Mere information senere.

Ny afgørelse om bruttolønsnedgang – fleksible lønpakker

Ligningsrådet har for nylig godkendt, at en medarbejders lønnedgang kan fremgå af lønsedlen.

Bruttolønsordninger er baseret på et princip om, at medarbejderen får mulighed for at vælge personalegoder i stedet for kontant løn. Medarbejderens løn reguleres altså ned, mod at godet bliver stillet til rådighed.

Det er en betingelse for lønpakkernes skattemæssige holdbarhed, at lønnen ikke bliver reguleret løbende i forhold til udgiftens størrelse. Lønnedgangen skal være reel, så f.eks. ferie og pensionsbidrag også bliver beregnet af den lavere løn, og så arbejdsgiveren har en økonomisk risiko ved ordningen. 

Hidtil har skattemyndighederne været af den opfattelse, at lønnedgangen, dvs. differencen i forhold til den oprindelige løn, ikke måtte fremgå af medarbejdernes lønseddel. 

Den nye praksis medfører, at det ved etableringen af bruttolønsordninger fremover vil være muligt at angive bruttolønsreduktionen på medarbejderens lønseddel. Dette vil for flere virksomheder medføre en administrativ lettelse i forbindelse med håndteringen af bruttolønsordninger. Afgørelsen ændrer ikke de grundlæggende krav til, at arbejdsgiveren har en økonomisk risiko ved ordningen, og at lønnedgangen skal være reel.

Ny Hjemmeside

Kære medlem. HBH's nye hjemmeside er under udarbejdelse. Er der endnu ikke kommet foto og åbningstider på af lige din forretning, så er det ikke fordi vi har glemt dig, men fordi vi også har et arbejdet at passe. Vi kommer dog forbi lige netop din butik i den nærmeste fremtid. Du er i øvrigt meget velkommen til at sende dit eget foto at din butik, samt oplysninger om åbningstid, email, hjemmeside m.m. til webmaster

april 2005:

Lad den nyeste smiley hænge fremme – men gem de gamle!

Flere virksomheder har fået anmærkninger, fordi de ikke, som loven kræver, har hængt deres kontrolrapport fra fødevareregionen op. Den nyeste kontrolrapport skal altid være hængt op og være original. Hvis rapporten beskadiges eller bliver ulæselig, skal I straks anmode om en ny fra jeres fødevareregion.

Er I en virksomhed med flere tilvirkningsafdelinger, hvor der udarbejdes flere selvstændige rapporter, kan I tjekke, hvilke rapporter I skal hænge op, på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk.

Hvis I får en ny rapport, bør I fjerne den gamle, men ikke smide den væk. Den gamle rapport kan være vigtigt bevismateriale, hvis der opstår en uoverensstemmelse med fødevareregionen.

Er der styr på arbejdsmiljøet?

- Arbejdstilsynet skærper kontrollen med virksomhederne

Arbejdsmiljøreformen er en realitet og virksomhederne bliver nu med sikkerhed kontrolleret af Arbejdstilsynet ved et screeningsbesøg. Ved screeningsbesøget vil Arbejdstilsynet kontrollere, om virksomheden har gennemført en Arbejdspladsvurdering  (APV), oprettet sikkerhedsorganisation (hvis 10 eller flere ansatte) og om virksomheden overholder Arbejdsmiljølovens krav. Og det har konsekvenser, hvis der ikke er styr på arbejdsmiljøet!  

Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk

 

Overførsel af ferie skal aftales inden 30. april

Hvis der skal aftales overførsel af ferie til det næste ferieår, skal dette ske skriftligt og inden ferieårets udløb, dvs. inden 30. april 2005.

Den femte ferieuge kan overføres til næste ferieår.

Hvis den overførte ferie er optjent hos en tidligere arbejdsgiver, skal den nuværende arbejdsgiver oplyse om overførslen inden ferieårets udløb, dvs. inden 30. april 2005 til FerieKonto, eller til den tidligere arbejdsgiver, hvis der benyttes feriekort.

Hvis den femte ferieuge ikke overføres eller afholdes, kan den kræves udbetalt af lønmodtageren.

 

Ny lov om rygepolitik

Folketinget behandler en lov om skiltning om rygepolitik på offentligt tilgængelige serveringssteder. Hvis loven indføres, vedtages fra 1. juni 2005 et krav om, at indendørs serveringssteder ved synlig skiltning skal informere om deres rygepolitik. En overtrædelse af bestemmelserne kan medføre bødekrav.

 

Lukkelov

Nyt lovforslag – Lov om detailsalg

Regeringen har udarbejdet et forslag til revision af lukkeloven. Forslaget er baseret på, at butikkerne får adgang til at holde åbent den første søndag i hver måned, søndagene i december inden jul og 6 løse søndage, hvoraf mindst to skal placeres i juli eller august måned. Lovforslaget forventes fremsat inden for få dage, og loven skal træde i kraft den 1. juli 2005.

Lovforslaget lægger tillige op til, at det fremover bliver muligt at kombinere detailsalg og restaurationsdrift, så der i alle butikker kan ske servering, og fra restaurationer kan ske detailsalg. Forslaget er baseret på, at sker der detailsalg - hvad enten det sker fra en butik eller en restauration - vil reglerne i lov om detailsalg være gældende. Tilsvarende vil reglerne i lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv. gælde, så snart der sker servering.

Lovforslaget vil udvide mulighederne for at omføre dagligvarer. Hovedreglen om, at varer skal sælges fra et fast forretningssted, fraviges med henblik på, at dagligvarer kan sælges f.eks. fra en varevogn. Forslaget omfatter dagligvarer undtagen tobak, alkohol og fyrværkeri.